Mand Thomas Madsen SØRENSEN 88
Født: 13 Jun. 1903 - Horne, Ribe, Denmark 88
Dåb: 26 Jul. 1903 - Horne, Ribe, Denmark 88
Død: 11 Aug. 1976 - Vester Nebel, Vester Nebel, Ribe, Denmark 88
Begravet:
Far: Adam Henrik SØRENSEN (1873- ) 89
Mor: Else Johanne MIKKELSEN (1875- ) 90
Ægteskab: 9 Nov. 1943 - Vester Nebel, Esbjerg, Ribe, Denmark
Kvinde Anna ANDERSEN 91
Født: 8 Aug. 1899 91
Dåb:
Død: 21 Feb. 1974 - Vester Nebel, Vester Nebel, Ribe, Denmark 91
Begravet:
Børn
Mand Magdal JENSEN 6
Født: 13 Feb. 1908 - Kvong
Dåb: 22 Mar. 1908 - Kvong kirke
Død: 9 Apr. 1980 - Varde
Begravet:
Far: Jens JENSEN ( - )
Mor: Kristiane PEDERSEN (1870- )
Ægteskab: 12 Nov. 1935 - Varde Kirke
Begivenheder
1. Beskæftigelse: gårdejer.
Kvinde Anna Katrine ANDERSEN 6
Født: 31 Maj 1915 - Orten, Varde landsogn
Dåb: 11 Jul. 1915 - Varde Kirke
Død: 21 Nov. 1996 - Varde
Begravet:
Far: Anders Peder ANDERSEN (1875-1961) 6
Mor: Ane Marie JACOBSEN (1879-1937) 6
Begivenheder
1. Bopæl:
Børn
1 M Erik JENSEN 6
Født: 20 Jul. 1936 - Kvong
Dåb: 16 Aug. 1936 - Kvong kirke
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Lis STEFFENSEN (1938- ) 6
Ægtesk: 28 Dec. 1959 - Ebeltoft Kirke
2 M Bent JENSEN 6
Født: 17 Nov. 1940 - Kvong
Dåb: 17 Nov. 1940 - Hjemmedøbt, I Kvong Kirke 19/1-1941
Død: Okt. 2012
Begravet:
Ægtefælle/partner: Ester ( - ) 6
3 M Tage JENSEN
Født: 23 Jan. 1939 - Kvong
Dåb: 23 Jan. 1939 - Varde Sygehus
Død: 24 Jan. 1939 - Varde
Begravet: 26 Jan. 1939 - Kvong Kirkegaard
Notater: Mand - Magdal Jensen
KB vester horne, Kvong 1892 - 1912 opslag 34 fødte 13. februar 1908 Kvong by og sogn Magdal Jensen forældre gaardmand Jens Jensen og hustru Kristiane Pedersen, Kvong - moderen 38 aar, døbt 22. marts 1908 af sognepræsten i kirken. faddere: gaardmand Lars Peder Jensen, Hallum, ungkarl Kristian Pedersen, Kvong, ungkarl Kristian Madsen Jensen, Hallum, pigen Ane Jensen, Dejrup, Outrup sogn, pigen lærerinde Karen Kristensen, Hallum bar barnet.
Notater: Kvinde - Anna Katrine Andersen
KB Varde landsogn 1892 - 1917 opslag 102 fødte den 31. maj 1915 Orten, Varden landsogn Anna Kathrine Andersen, forældre husmand Anders Peder Andersen og hustru Ane Marie Jacobsen, 36 aar f. 29/8-79 viede i janderup kirke 21/5-01, døbt 11. juli 1915 af sognepræsten i kirken, faddere: moderen, Jeppe Madsen Jepsen og hustru Johanne, Orten, husmand Kresten Kristensen og hustru Dorthea, Orten.
Mand Egon Bisgaard RASMUSSEN 6
Født: 19 Apr. 1932 - Lønnehede
Dåb: 22 Maj 1932 - Henne Kirke
Død:
Begravet:
Far: Jens Bisgaard RASMUSSEN (1905-1988) 6
Mor: Signe Johanne SØRENSEN (1901-2005) 6
Ægteskab: 7 Mar. 1959 - Lønne Kirke
Begivenheder
1. Dåb: 22 Maj 1932, Henne Kirke.
2. Beskæftigelse: Seniorsergent.
3. Bopæl:
Kvinde Anna Kristine Kjærgaard ANDERSEN 6
Født: 31 Jul. 1936 - Hejbøl, Lønnehede
Dåb: 13 Sep. 1936 - Lønne
Død: 17 Aug. 2018 - Anker Fjord Hospice, Hvide Sande
Begravet: 23 Aug. 2018 - Vestre Kirkegaard, Herning
Far: Jens Kristian ANDERSEN (1902- ) 6
Mor: Petra Kristine KJÆRGAARD (1909- ) 6
Begivenheder
1. Dåb: 13 Sep. 1936, Lønne Kirke.
Børn
1 M Jens Erik Kjærgård RASMUSSEN 6
Født: 23 Dec. 1959 - Herning
Dåb: - Skt Johannes Kirke.
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Kirsten Omstrup PEDERSEN (1962- ) 6
Ægtesk: 7 Jul. 1984 - Herning Rådhus
2 M Henrik Bisgaard RASMUSSEN 6
Født: 22 Aug. 1963 - Herning
Dåb: - Skt. Johannes Kirke
Død:
Begravet:
Ægtefælle/partner: Susanne Jacqueline ARNSFELDT (1963- ) 6
Ægtesk: 24 Sep. 1988 - Sct. Johannes Kirke, Herning
Ægtefælle/partner: Sylvi TRYDAL (1961- )
Notater: Mand - Egon Bisgaard Rasmussen
Egon indkaldt til militæret. Han var indkaldt fra maj til Februar - bl.a. med til at indvi Varde kaserne i september 1953. Han kom fra Oksbøl til Varde. Havde også været en tur i haderslev. Han var på Værløse flyveplads i 3 mdr. før han kom til Karup, hvor han var til han blev pensioneret. Egon beskæftigede sig de seneste mange år i sikkerhedskontrollen ved flyreparationer.
Da Lønnehede blev invaderet
Engang i foråret 1943 fik vi pludselig bud om at vi skulle have Tyskere indkvarteret på alle ejendomme på Lønnehede.
Det foregik ved at politiet og 3 tyske officerer kom rundt for at bese hjemmene og sagde hvilke værelser de ville lægge beslag på.
Hjemme hos os tog de alt på nær stue, køkken og spisekammer.
Hvordan indrettede tyskerne sig så? Nedenstående tekst refererer til tal og bogstaver på kortet over Lønnehede.
se foto Lønne under krigen EBR
I gård I og 2 var der kun mandskab, i gård 3 blev der tillige indrettet feltkøkken i rummet hvor de havde den store ovn, i gård 4 mit hjem blev der i soveværelset indrettet skrivestue for afdelingen og i begyndelsen mandskab i resten af rummene, gård 5 havde mandskab og kantine for de lavere grader, gård 6 havde kun mandskab, gård 7 havde Chefen som var oberleutnant boende her var stalden som var helt ny indrettet til officers køkken og kantine. Gård 8 havde feltlægen boende samt konsultationsværelse gård 8,9,10,11,12,13,14,16 havde kun mandskab indkvarteret, hus 16 blev helt overtaget af tyskerne og det ældre par som boede der fik bolig i Vesterlund Missionshus gård 17 havde ikke tyskere men fik et par danske piger indkvarteret de hjalp til i feltkøkkenet. Da mandskabet i mit hjem blev sendt til østfronten blev der kun tre kontorfolk tilbage samt feltlægen der fik kvarter hos os, men beholdt konsultationen i gård 7
I området ved bogstav A havde man Kanonstillinger, jord bunkers til mandskab og telefoncentral. I område B havde de ammunitions bunkers.
Alt foregik forholdsvis fredelig, men en aften vi sad og spillede kort inde i stuen hørte vi pludselig stalddøren blive åbnet og far løb ud for at se hvad der foregik. Her så han en soldat der var på vej gennem stald og lade for at åbne porten, der var nemlig kommet en lastbil med cement og det var
regnvejr så tyskerne regnede med man kunne lægge det ind i laden uden at spørge om lov, nu råbte far, hvad laver i her hvorpå den menige soldat for ud af laden og far stængede porten. Nu blev der ballade en tysk officer kom til køkkendøren og forlangte porten åbnet men det ville far ikke så skreg officeren på tysk at de kunne ekspropriere hele ejendommen hvortil far på dansk svarede at så længe man sultede hjemme i Tyskland blev intet dansk landbrug eksproprieret, der kom ingen cement ind den aften, men næste dag stillede tyskerne med politiet og halvdelen af laden blev beslaglagt til hestestald ved forespørgsel hvorfor man ikke tog et sted hvor der var 2 porte sagde betjenten der er vist gået politik i den her sag Bisgaard. Det skal dog siges at tyskerne stillede mandskab til rådighed for tærskning af kornet der var i laden.
Anden episode jeg husker, var da Kristian Sørensen fra gård 3 blev arresteret for at køre op i en kolonne tyskere fra Nørre Nebel det var nu hans barnebarn Sigurd der styrede hestene de blev bange for noget og strejfede derved kolonnen. Heldigvis fik tyskerne fra Lønnehede aftalt med Kommandanten i Nr. Nebel at han skulle sidde fanget i telefoncentralen i område a så tyskerne som boede på gården derhjemme kunne bringe ham mad så han var fri for at spise feltkøkkenets. Jeg kan ikke huske om han fik 8 eller 14 dage i fangehullet men jeg kan endnu huske da han kom vandrende hjem med et stort grin og ild på den lange pibe.
3 episode var med min svigerfar, tyskerne havde pludselig sat pigtråd og spanske ryttere op så mælkekusken ikke kunne afhente mælken da blev Andersen gal han for op til vejen i sivsko og hev geværet fra den unge vagt smed de spanske ryttere væk så mælkemanden kunne komme ned til gården. Da kom politiet atter til Lønnehede og så fik svigerfar at vide det gør du aldrig mere Andersen han kunne jo have skudt dig nu koster det den unge soldat en tur i spjældet
Da krigen begyndte, blev det efterhånden småt med arbejde det første far lavede var at slå lyng
Det blev brugt til faskiner i de pansergrave tyskerne lavede jeg husker ikke han arbejdede for nogen bestemt firma. Et stykke tid arbejdede han så i grusgraven, i Blåbjerg det var under firmaet Hoffman og Sønner her havde han flyverløjtnant Perch, som formand, det var ham der senere flygtede til England i sin Tiger Moth som han havde ombygget med ekstra tanke. Resten af tiden arbejde far under samme firma på fæstningsværkerne ved Nymindegab.
Mange vil i dag ikke kunne forstå at det var nødvendig at arbejde med ting som havde med vedrørte krigen, men der var intet andet arbejde at få så hvis Husmænd og arbejdere skulle overleve var de, vejen vist. Der blev samtidig importeret en masse arbejdere fra Sjælland som blev indkvarteret på gårdene længere inde i landet efter hvad min far fortalte, kunne jeg forstå at de var med til at sætte tempoet der skulle arbejdes i, man skulle helst ikke arbejde medens ledere og formænd var væk, var de så i sigte blev der råbt luftalarm og så var det med at få gang i skovlen.
Små oplevelser fra krigens tid:
Der var også meget tuskhandel med tyskerne alle soldater fik nemlig tildelt tobaks ration uanset om de røg elle ej en cigar kostede 1 krone jeg husker desværre ikke de andre tobakspriser, et æg kostede 25 øre og en kone solgte flødeskumslagkager til 7 kr/skt samme kone solgte også mælk men det var fortyndet det fortalte Meier, en tysker som boede hos os. En dag han stod ved pumpen sagde han til far vandpumpen det er fru Mejers bedste malkeko da jeg skulle tage mælk til morgenmaden var der flere centimeter vand det var jo blevet skilt fra mælken i løbet af natten. Det skal bemærkes at konen som solgte mælk tilfældig også Mejer bare med j. Under krigen havde vi ingen hønsegård da gik hønsene og lavede reder rundt omkring således også oppe på loftet det havde en tysker opdaget han kunne lige nå dem fra deres del af laden så der havde han gratis æg men det opdagede vi jo så om aftenen lagde morbror Marinus 4 rådne æg, som han havde fundet, op i reden de forsvandt også, men de 2 kom tilbage og da var der smør på den ene så de har været nær ved panden der har nok været en grim stank i det køkken.
Vagn som efterhånden var l'/2 blev sommetider sat ud i gården i en dynge strandgrus for at lege så kom hestepasseren Kifling listende og satte sig ned ved ham så sad de og byggede stalde og andre ting af de store strandsten de kunne lege i timevis Kifling var landmand og havde 7 børn hjemme i Østpreusen.
Engang troede tyskerne vi var ved at sabotere dem vi havde en ko der havde fået trommesyge og så kom dyrlægen jo og stak en spyd ned i vommen så trykket kunne forsvinde der blev en frygtelig stank værre end gylle så kom officererne inde fra kontoret men de kunne ikke forstå hvad der var galt så vi måtte over at hente Kifling han vidste besked da han så koen så var freden igen oprettet.
Efterhånden som rationeringen skred fremad blev der indført nye spisevaner, en dag jeg kom hjem Fra skole stod der pludselig Byggrød og stegt flæsk og kartofler på middagsbordet det var jo sådan at grøden skulle spises først men jeg kunne godt nøjes med den stegte flæsk men så blev der sagt ingen grød ingen flæsk jeg tænkte såjeg kan jo vente til aften da får vi jo mellemmadder, men til aften kom grøden igen men da var de blevet lidt stive men ned måtte de nu var jeg sulten, Jeg kan godt spise byggrød men helst men helst vandgrød med æbler i.
Vi måtte også selv lave kaffe det var rug der blev ristet på panden en frygtelig affære hvor man skulle have alle vinduer op. Da Marinus kom hjem og bo ved os blev der også avlet tobak for at få det bedste ud af det blev bladene kogt også en stinkende affære, så var det renere når vi lavede kartoffelmel da blev det stinkende vand trods alt ude i gården
Kilde: Egon Bisgaard Rasmussen
Notater: Kvinde - Anna Kristine Kjærgaard Andersen
faddere: faderen bærer, husmoder kristine Andersen, Nr. Nebel, gaardejer Peder Kjærgaard, Outrup, gaardejer Laurids Madsen, Outrup.
Mand
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Kvinde Ann-Britt ANDERSEN 6
Født: 17 Jun. 1976 - Esbjerg
Dåb:
Død:
Begravet:
Far: Knud ANDERSEN (1948- ) 6
Mor: Tove NIELSEN (1956- ) 6
Børn
Notater: Kvinde - Ann-Britt Andersen
Faddere: Henning Nielsen, J°rn Nielsen, Karen Marie og Tage S°rensen. Konfirmeret den 11/5-1990 i Jacobi kirke, Varde. Har gået i b°rnehaveklasse og fra 1. til 10 kl. på Lykkegårdsskolen i Varde og HG på Varde Handelsskole for videreuddannelse til Informatik assistent på Esbjerg Handelsskole. Ann-Britt har haft arbejde på fabrik og i 98/99 taget den et årige HH, idet hun har et stort °nske om at få en kontorelevplads.
Mand
Født:
Dåb:
Død:
Begravet:
Kvinde Anne ANDERSEN
Født: 23 Nov. 1867 - Tistrup
Dåb: 26 Mar. 1868 - Tistrup Kirke 92
Død:
Begravet:
Far: Hans ANDERSEN (1843- ) 6
Mor: Abelone Marie CHRISTIANSEN (EL) PEDERSEN (1841- )
Børn
Notater: Kvinde - Anne Andersen
datter af hmd. Hans Andersen og hustru Abelone Marie Pedersen, 26, Thostrup. Pigen Mette Marie jensen af Hauge bar barnet, ungkarl Thomas Uhre Pedersen af Thistrup, ungkarl Søren Christensen af hesselhoe. jvf. reg. 1867 no 69.